torsdag den 1. december 2011

Så er der sommerferie/juleferie på SA listen

2011 - året der gik

Ja, så er der nok ikke flere børn fra SA der bliver formidlet i år - Men vi skal ikke klage. Vi er rykket 14 pladser siden vi kom på listen den 26 august 2011.

Vi må sande at 2011 har været et turbulent år.
Året har stået i adoptionsgodkendelsens tegn  -  Vi startede i januar med fase 1 og sluttede i august med en godkendelse til 1 barn eller tvillinger.
Det har ikke været et år for sarte sjæle. Men vi klarede det - Og nu er vi på vej mod "vores famile"..

Vores udfordringer i løbet af året er ikke noget vi bare lige ryster af os. Men vi er begge enige om at dagen hvor godkendelsen kom pr brev og vi endelig kom på ventelisten, da skete der noget indvendigt. Vi kunne lægge lidt af presset væk fra vores skuldre.

VI ER NU GODKENDTE TIL AT BLIVE FORÆLDRE


Det har tæret på selvværdet at vi skulle igennem en ekstra undersøgelse inden godkendelsen lå foran os.  - Og selvværdet var ikke stort i forvejen da flere hårde fertilitets forsøg ikke havde gjort os til forældre -

Det kan være svært for udeforstående at sætte sig ind i vores store smerte der har været forbundet med "disse tab".  - Vi har fulgt mange par fra graviditetens start til de stod foran os som familier. Og det har været en glæde fyldt med smerte for os -

Men vi glæder os til, vi engang er en del af denne flok  - At det er os der skal fortælle jer, at nu er det vores tur til at blive forældre.

"Vores graviditet" er startet - men det svære er, at der ikke er en terminsdato vi kan forholde os til.  Der er op og ned ture  - Der er glædesrus og tudeture  - Men vi har vores kommende barn i vores hjerter.

Og det er det vigtigste der er sket i 2011 - VI SKAL VÆRE FORÆLDRE


I 2012 vil vi begynde at skrive lidt under "Vores Ønskebarn"  - barnet som vil være født i Sydafrika og har en historie herfra.

Indtil da vil vi nyde resten af 2011 med tanken om at julen nærmer sig, at vi er kommet et skridt nærmere forældre rollen, og at 2012 kommer nærmere så flere børn kan komme i forslag og vi rykker op af listen....

Rigtig glædelig jul til jer alle  -

Dorthe og Torben










onsdag den 23. november 2011


Sangen

 En nybagt adoptivfamilie har udgivet en smuk sang om adoptionsprocessen. Lyt frit til "Et lille blad" her på hjemmesiden. De to komponister har dog ønsket, at lyttere, der downloader sangen, donerer minimum 50 kr. til AC Børnehjælps projekt "Hiv-smittede børn i adoptivfamilier".


Tekst til "Et lille blad"
"Jeg så et lille blad svæve
Vinden tog det med herhen
Hvor mon du kommer fra, hvem er du?
Mon du nogensinde finder hjem

Hvem sir' at storken leder dig
Er sikker på, du finder vej

Tænker på, tænker på
Om du føler dig forladt
Hvem der kysser dig go'nat
Håber på, håber på
Du er okay hvor du er
Mens jeg venter på dig her

Jeg så en lille tåre trille
Fra en kind, der ik' var min
Dengang du var ganske lille
Al den kærlighed er din

Tænk at sku' sige farvel
Og tilmed leve med sig selv

Tænker på, tænker på
Om du føler dig forladt
Hvem der kysser dig go'nat
Håber på, håber på
Solen skinner hvor du er
Mens jeg venter på dig

Her… lige her
Jeg venter… her… lige her

Og ventetiden er ulidelig
Drømmer om den dag, den er forbi

Tænker på, tænker på
Om du føler dig forladt
Hvem der kysser dig go'nat
Håber på, håber på
Du er okay hvor du er
Mens jeg venter på dig her
Tænker på, tænker på
Om du føler dig forladt
Hvem der kysser dig go'nat
Håber på, håber på
Du er okay hvor du er
Mens jeg venter på dig her

Mens jeg venter på dig her"

lørdag den 19. november 2011

En lille dejlig sang

Gå ind og støt HIV smittede børns rettigheder og download denne skønne sang på AC børnehjælps side

fredag den 11. november 2011

Og der var en - og der var to og der var ...

Ja hele 4 hop inden sommerferien i Sydafrika går i gang - Og vi står nu som 51 -

Altså 14 hop på 2½ måned  - Det kan vi vist ikke klage over..

Det var heldigvis nr 1 på listen der ENDELIG fik barn i forslag  efter - HOLD FAST - 19 mdr som nummer 1.. Håber ikke vi får den ære at overgå dem ..

Skal vist i gang med ønskelisten nu efter alle disse dejlige hop til weekenden..

mandag den 31. oktober 2011

10 pladser på 2 mdr...

Så nåede vi de 10 pladser - og allerede efter 2 måneder ... Vi er nu nummer 55..

tirsdag den 25. oktober 2011

Nyt link på siden

Jeg har lagt nyt link herind vedr. barnløsheden og alle dens følelser .. Det er meget kort og ikke så dybdegående - men der fortælles om ny bog der er kommet på gaden hvor 10 kvinder/ par fortæller om deres fertilitetsbehandlingsforløb..

Vi har selv lige takket nej til et program hvor vi skulle deltage som "dem der valgte en anden vej end fertilitetsbehandlinger"  - Vi talte meget frem og tilbage om det at dele vores erfaringer og viden med andre - men idet vi både skulle interwiewes OG følges med kamera i perioder, valgte vi at takke nej..  

Det at åbne op for følelser og erfaringer er svært nok over for jer, vores nærmeste. Så også at skulle åbne dørene for "alle andre" - Det var vi ikke klar på..

Jeg ville egentlig bare fortælle med dette link, at der er mange "forbudte følelser" indblandet i forløbet, både under behandlingerne men også under adoptionsforløbet..

Misundelse og jalousi har da fyldt meget når nye i vennekredsen eller familien glædestrålende kom og fortalte de ventede sig.. Ikke noget vi er stolte af at indrømme, men det er altså følelser der kommer i klemme her.. Og følelser kan ikke altid styres..
 - Og hvordan fortæller vi liiige den kommende mor og far at det er svært at være i stue med dem indtil vi har fået styr på egne følelser.. Den er bare svær..

Jeg, Dorthe, har haft flere "forbudte følelser" indblandet end Torben.  - Det er alle de fysiske forhold der har  været de sværeste da jeg, velvidende, nok ikke skal opleve det at blive gravid..
. At se disse smukke gravide kvinder med struttende maver der stolt fortæller hvor stor deres lille spire nu er blevet -  Høre dem fortælle om graviditeten og alt der følger... Det kan i perioder være svært.
Jeg har haft dage hvor jeg har set gravide ALLE steder.. -( Og med statistikken hvor de fortæller at fødselstallet er faldende, så må de være meget produktive i MIT område :)

Når alt dette er sagt, så nyder jeg jo også at se mine veninder blive dejlig runde  (Altså de gravide) og følge deres glæde.. Jeg er verdens bedste babysitter, hvis jeg skal sige det selv, og nyder de små størrelser..
Og måske netop der er kilden.. Jeg ved jo nu jeg selv bliver mor en dag. Bare på en anden måde end den naturlige..  Og netop derfor har jeg det ikke længere så svært med de små størrelser, som jeg har haft, da jeg jo en dag selv sidder med vores guldklump i armene.. Og så kan jeg da ligeså øve mig på "de andres"..

Vi vil stadigvæk gerne fortælle om vores tanker i forhold til adoptionen - Så vær ikke bange for at spørge..

Bare nogle tanker på en kedelig blæsende tirsdag .. Og keder i jer derude, kan I jo læse bogen der omtales i indslaget.. :O)

mandag den 24. oktober 2011

2. hop i Oktober

Så blev efterårs ferien overstået og vi har vidst hele ugen at vi var hoppet til nummer 57 pga BIF (barn i forslag)  - men ingen på kontoret ved AC til at opdatere hjemmesiden og ventelisterne.. Har lært ikke at glæde mig inden tingene er sort på hvidt ...

Men nu glæder det mig at vi er NUMMER 57 -

Vi er dermed hoppet 8 - OTTE - pladser siden 26 august hvor vi kom på listen..

onsdag den 12. oktober 2011

Uhhh 1 hop i Oktober...

Vi er nu hoppet til nr. 58 på ventelisten. Vi håber at hoppe endnu engang i nærmeste fremtid da den lille pige vi tidligere skrev om, også har fået forældre fra listen. Såå mon ikke vi snart kan skrive 57...

Skøn fornemmelse  - Og så var der solskin udenfor samtidig...

tirsdag den 4. oktober 2011

Børn søger forældre liste

Man håber jo så længe man intet svar har fået - Og svaret fik vi først i dag..


Selv om vi godt var klar over vi er langt nede på listen og der er mange andre familier der har ventet MEGET længere end os, så håbede vi da at hende pigen kunne blive vores..


Vi havde søgt papirerne hjem på en lille pige på 12 mdr fra Sydafrika - Fredag sendte vi en forespørgsel og fik afvide at i dag, tirsdag, ville den familie der havde højeste anciennitet få pigen bragt i forslag -


Det blev ikke os -


Det dejlige ved historien er at pigen nu får en familie som vil elske hende. Vores tur kommer også.. Det er vi slet ikke i tvivl om.. - Det kunne da bare ha været dejligt at skulle fejre jul som en familie på 3 i år..


Vi venter videre og håber at tiden kommer til at gå hurtigt så vi kan være de heldige der skal dele denne store oplevelse med jer..

søndag den 25. september 2011

Et lille guldkorn

Har haft besøg af vores skønne niece - og fik nogle hyggelige tøsetimer sammen.. Hun og  jeg fik talt lidt om vores kommende baby - i børnehøjde - Og vi fik set en lille film som I også kan se under links..
"Hvor kommer du fra"

Kaya var lidt stille efter vi havde set filmen, og jeg må tilstå at jeg kom helt i tvivl om det havde været rigtigt at se filmen med hende og om hun nu havde forstået det filmen fortalte, uden at sætte for mange spørgsmålstegn??

Vi kører hjem til mor og far, i Ørtoft, og i bussen taler vi lidt om pige navne og at hendes kommende kusine (hvis det er en pige vi skal hente) skal hedde Sophia.

Mor og jeg står i køkkenet mens Bedstefar og Kaya hygger i stuen. Da jeg kommer ind igen sidder bedstefar nærmest med tårer i øjnene og han genfortæller hvad Kaya lige har fortalt...

" Bedstefar, ved du godt moster ikke kan have en baby i maven??
 - De skal faktisk hente en lille baby i et andet land..
Der er der en anden mor der har babyen i maven, men da hun ikke har brug for den så må moster og onkel godt hente den med hjem-. Og så skal jeg måske have en kusine der hedder Sophia "  

Øhhh... Så sad jeg da vist selv med tårer i øjnene der... Må vist hellere i gang med at finde et drengenavn ligeledes så Kaya også har det med i historien hvis det nu skulle blive en dreng...

En lille go'nat historie venligst udlånt af Kayas forældre som gerne ville dele guldkornet med jer..

torsdag den 22. september 2011

Uhh det er da svært med alle de hop og alle de ønskser

Jeg som troede det ville være let at finde på ønsker til vores lille guldklump.. Men jeg tog fejl.. For hvor er det svært ikke at vide om det er en dreng / pige  eller om barnet er 1 år eller 3 år..

Har dog opdateret listen.. Har I ideer til ønsker, som ikke kan undværes, modtages de gerne :O)

Den søde ventetid - Eller hva??

Nu er vi jo så langt i processen at folk omkring os tager det helt naturligt at vi nu bare skal vente og så kommer vores barn lige pludselig når vi mindst venter det..


Der er nu bare så mange former for ventetider i hele godkendelses- og adoptionsprocessen, og vi kan i vores situation konstatere, at oplevelsen af ventetiderne smitter af på hinanden, så vi aldrig giver os selv lov til at glæde sig fuldt og helt..

  
Opture og Nedture
En adoptionsproces kan meget vel strække sig over to til seks år, fra man starter sin ansøgning hos amtet, og til man bliver forenet med sit barn. Antallet af neutrale dage – altså dage hvor livet leves og opleves helt almindeligt og lige ud ad landevejen – er for mange af os ventende familier alt for få.
Der er dage, uger og måneder med tilbageholdt frygt. Bliver man godkendt i fase 1? Hvad med fase 3? Bliver vi sprunget over på ventelisten?? Og hvornår er dagen hvor vi får BARN I FORSLAG??



Der er dage med euforisk lettelse. Jubiii; Godkendelsen i fase 1 er i hus. Ligeledes er fase 3. Så kommer vi med nummer på ventelisten, og så rykker vi frem … Men derimellem forsvinder ens ansøgning til fase 3, i skrivebordsrodet hos en sammenbidt sekretær, der uden at blinke, lover højt og helligt at ”selvfølgelig kommer I til samråd”. Så er der yderligere oplysninger der skal indhentes.. Der er og har været en uendelig række af dage med sammenbidt utålmodighed. Vente på landevalgssamtale, vente på samtalerne med socialrådgiveren, vente på samråd, vente vente - vente på vores tur til ventelisten.. Når det så er sket så skal vi vente på at ansøgningen sendes til Sydafrika, vente på barn i forslag, vente på at hente barnet.

Vente, vente, vente!

Så er der dage, hvor gulvtæppet uden varsel forsvinder under en. Gode dage der pludselig bliver vendt til en dårlig pga. en forkert kommentar eller en hård dag på arbejdet.

Nerverne er lidt tyndslidte for tiden. Mest pga. at vores håb er tændt til det lille barn, og at vi er til tider synes det er helt usandsynligt om det nogensinde sker..

At ”leve livet mens vi kan” er noget vi ofte får af vide.. Men lever man ikke livet med børnene ligeledes?? Vi ønsker da mere end noget andet, at blive vækket af trippende fødder på soveværelsesgulvet midt nat, for så at se vores lille guldklump kravle op i sengen til os. Vi ønsker at bruge søndag eftermiddag på en lang tur i skoven med guldklumpen for så at falde omkuld alle tre/ fire på sofaen når vi kommer hjem.. Vi ønsker at bruge tiden sammen med jer, venner og familie, som en familie.. Og ja selvfølgelig nyder vi tiden os to alene. Vi sover længe, vi træner når vi vil, vi går i bio når vi vil… Men det vi allerhelst vil er at VÆRE EN FAMILIE.  



Vi venter spændt på det bliver ”vores dag” – Men bær over med os når vi ikke synes ventetiden er særlig sjov og vi næsten ikke kan udholde tanken om at der kan gå flere år endnu.. For selvfølgelig har vi også dage hvor tankerne kredser om alt det dejlige der skal ske. Hvor vi glæder os over vi endelig er her. Endelig kan ”vente på ventelisten der rykker fremad”. Hvor vi ser hinanden i øjnene og fortæller at vi snart skal være forældre..

Det vi venter på lige nu, er at komme ned som nummer 40 på listen. Så skal vi i gang med at søge papirerne hjem til Sydafrika. En ordentlig bunke der skal oversættes og stemples af de rigtige folk. Og når det er gjort – Ja så venter vi bare til vi er nede som nr. 20.. For så skal vores sag sendes til Sydafrika - Og så kan alt ske…  


onsdag den 21. september 2011

fredag den 9. september 2011

Fredagshop endnu engang

Ja det er rigtigt nok - Så nu er vi landet på plads nr. 61.  - Snart i 50'erne....

Desuden er vi ikke længere på "sidstepladsen" - Endnu et par har valgt at komme på ventelisten til verdens dejligste børn...

lørdag den 3. september 2011

Adoption i en nøddeskal


Glæde
Længsel
Frustration

Ovenstående 3 ord, er bestemt de 3 ord som bedst beskriver mit følelsesregister for øjeblikket.
Glæde - fordi vi glæder os til det som venter os. Vi glæder os til, at høre om og møde vores lille Tumling, og vi glæder os til at blive Mor og Far.
Længsel - fordi vi længe har ventet på at blive en familie. Og glæden har i mange situationer ændret sig til længsel. Vi længes efter, at holde, kramme, nusse og elske vores barn.
Frustration - Fordi vi ingen indflydelse har i denne ventetid. Vi aner ikke hvor, hvornår og hvordan det hele vil komme til at gå. Ikke mindst "hvornår-faktoren" spiller ind. Vi aner ikke om det bliver om et år, halvandet eller først om 3 år.

fredag den 2. september 2011

Fredagshop

Så kom vi endnu en plads længere op - Dog kom der ikke barn i forslag denne gang - men familien har valgt af andre årsager at blive slettet fra listen - Dette kan skyldes mange ting - Re-godkendelse, graviditet, Fået barn fra "børn søger forældre listen", sygdom osv osv  -


Men nu er vi nr. 62...

onsdag den 31. august 2011

Til mit barn..


To kvinder

Engang var der to kvinder, som ikke kendte hinanden
En har du aldrig kendt
Den anden kalder du mor

Ud af to forskellige liv skabtes du som én, vidunderlig person:
Den ene gav dig livet
Den anden lærer dig at leve det

Den ene gav dig behov for kærlighed
Den anden er der til at give dig den

Den ene gav dig nationalitet
Den anden gav dig et navn

Den ene gav dig medfødt talent
Den anden viser dig hvordan du udnytter det

Den ene gav dig følelser
Den anden dæmper din angst og trøster dig

Den ene så dit første blik til verden
Den anden tørrer dine tårer og tæller dine smil

Den ene søgte at give dig et hjem men kunne ikke
Den anden bad til Gud om et barn og blev bønhørt

Du spørger:
“Arv eller miljø, hvad præger mig mest?”
Svaret er:
“Ingen af delene, men to forskellige slags kærlighed”

af Audrie LaVigne

Opdateret ventekalender

Tja - Vi var ikke helt klar på at tingene gik "så hurtigt" - Så pludselig skulle vi jo komme op med 3 nye ønsker ret hurtigt...

De er dog kommet på og vi glæder os til flere spring på listen.. Hver gang der kommer nye børn fra SA, så er vi  jo nærmere vores tumling...

Uhh ha da da hvor det går...

Endnu et spring op af listen... Godt vi kom på nu inden "de andre" opdager det... :O)

tirsdag den 30. august 2011

HOP ...

Så var det første hop på listen.... Viiildt... Nu nr. 64 ......

fredag den 26. august 2011

SÅ ER VI DER......

Pludselig ser jeg vores nummer på ventelisten da jeg tjekker AC's hjemmeside i morges....

Vi er nu administrativt gravide - og venter 1 barn eller tvillinger ... Det er SGU rigtigt nok....

tirsdag den 16. august 2011

Og vi venter og venter og venter

Vi er bare ikke heldige i disse tider.. Vores sagsbehandler har brækket armen så skriveriet af vores rapport, der skal sendes til AC Børnehjælp, bliver forsinket... Ligeledes vores plads på ventelisten..

Vi må da regne med at vores tålmodighed bliver forbedret med alle disse "prøvelser"..

Vi er stadig enige om vi skal på Sydafrika ventelisten - og at vi vælger at få tilsendt "børn søger forældre listen".

Der er pt 67 på ventelisten.  - Da adoption er påvirket af rigtig mange faktorer, er der ingen garanti for at vi kan regne med at estimatet på godt 3 år til barn i forslag holder. Vi håber selvfølgelig på at formidlingen vil fortsætte som hidtil i år.  - 20 tumlinger er der kommet fra SA til nu. Ca 30 børn forventes bragt i forslag.

Vi vil rigtig gerne pointere at der ikke er chance for at vi "lige pludselig" bliver ringet op det næste år minimum. Vi kommer nemlig kun på en puljeventeliste. Dette er beskrevet før på bloggen. - Så tjek de andre indlæg

Vi håber at september byder på en plads på ventelisten...

torsdag den 4. august 2011

VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så skete det  endelig - Vi er blevet GODKENDT til adoption - 1 barn eller tvillinger i alderen 0-36 måneder...

Forstår det ikke helt endnu..  Vi har en mail fra sagsbehandleren hvor der står

Hej Dorthe og Torben
Tillykke – jeg har netop fået at vide, at samrådet har godkendt jer til tvillinger ;-)   Brevet herom bliver sendt herfra  i morgen.
Mvh
Åse

Og tro mig, kan en mail slides op, så sker det inden længe.. Har haft åbnet den massevis af gange for jeg må bare være sikker på der ikke stod det modsatte...

Tusind for alle de dejlige beskeder i går både sms'er og opkald..  Vi tog en tur ud og spise, for at fejre os selv og vores kommende barn/ børn.. men hold da op hvor var der stille til tider.. Sad begge og tænkte dagen, og ikke mindst månederne igennem, op til denne besked.. 

Nu afventer vi at statsforvaltningen sender godkendelsen til AC børnehjælp, og når det sker, så skal vi på venteliste  - Og VENTE ....

Vil lige åbne mailen igen og tjekke om vi nu ER godkendt...

fredag den 29. juli 2011

Husk hvis du vil læse med....

Dette er en side kun for jer inviterede... Derfor udløber jeres tilladelse efter 30 dage hvis I ikke melder jer på som læsere eller opretter en konto hvorfra I kan logge ind fra.. ''

Hvis I har spørgsmål til at følge med, så skriv eller ring til enten Torben eller jeg.. Vi vil rigtig gerne I følger med og læser vores indlæg da det letter os i hverdagen for mange af de samme spørgsmål..

Nyt på Endometriose siden

Har opdateret på Endometriose siden omkring de seneste undersøgelser og prognoser..

Samråd igen igen

Så er vi på Samråd igen på onsdag den 3 august... Forhåbetligt.. For de der offentlige ansatte har ikke styr på deres eget arbejde.. Efter en del forviklinger fik vi besked pr telefon i dag at vi kommer med på onsdag selvom det lige var ved at gå galt.

Vi starter den 11 juli hvor jeg var til møde med sags konsulenten .. Vi havde et godt møde og får besked på at vi skal få en udtalelse fra psykologen, senest den 28 juli, afleveret og underskrevet til Statsforvaltningen.

Uheldigvis har psykologen ferie, så skriver til hende at sagen haster og sød som hun er, svarer hun fra udlandet at hun finder journal frem så snart hun er i DK  igen..

Så langt så godt..

Men men men...

Sagskonsulenten vælger så også at skulle på ferie midt i sagsbehandlingen.. Får dog lovning på at, afleverer vi udtalelse personligt, så skal det ikke igennem den ulidelige lange postgang på statsforvaltningen. Alt skal bare være i hus den 28 juli, så skulle der ikke være problemer...

Men men men...

Sagen ender på et skrivebord - Jeg ringer tirsdag den 26 juli for at sikre mig at vi kommer til Samråd. Får lovning på alt ligger i sagen og klar til  at komme afsted.
Torben dobbelttjekker torsdag inden 12.00 - og igen får vi lovning på alt er som det skal være...


Men men men...

Nej - Alt er ikke som det skal være.. I dag fredag ringer en anden sagskonsulent og fortæller at de ikke har modtaget udtalelse fra psykolog, så hvis vi skal med på onsdag, må vi hellere sende udtalelse pr mail til hende og mandag mellem 10 og 12 aflevere kopien personligt til hende på Statsforvaltningen....

Tja .. Den dag hvor vi bliver godkendt kan vi smilende ryste på hovedet af dette rod.. men lige nu hvor der er så mange følelser involveret, så er det lidt sværere...

Men vi venter til onsdag og ser om vi kommer på - Vi tør ikke håbe på noget før brevet er i vores hænder - og der står vi er blevet godkendt...

lørdag den 9. juli 2011

Skod system...

Hmmm - Hvad der skulle ha været den bedte fødselsdagsgave ever - endte med at blive et mareridt.

Vi har hele tiden været ret sikre på at få vores godkendelse ved Samrådet.

At vi så skulle være så uheldige at blive udsat flere gange, det er en' ting - men at vi også skulle opleve "ikke at blive godkendt" - Det var et slag i ansigtet uden lige...


Uanset hvad, så var det netop hvad der skete den 6. juli kl. 12.45. Samrådet valgte at udsætte vores godkendelse indtil de havde fået yderligere oplysninger fra en tidligere psykolog, jeg Dorthe, gik hos i 2006, efter min skilsmisse.


Jeg må indrømme at jeg lige fik følelsen af en kold spand vand i ansigtet da jeg åbnede mailen fra vores sagskonsulent torsdag morgen. Det tog lige 10 min. at ramme de rigtige taster og ringe op til Torben som også måtte synke en ekstra gang.

Den 6. juli havde bare ætset sig ind i vores sind som den allervigtigste dag. Dagen hvor vi skulle godkendes til at "BLIVE FORÆLDRE". - Og nu smuldrede glæden li'som mellem hænderne på os.


Jeg fik ringet op til sagskonsulenten og aftalt endnu et møde kun mellem hende og mig. Sagen var jo netop udsat pga. mig og min brug af psykolog. Så mandag den 11.juli skal jeg til samtale på Statsforvaltningen - Igen igen....


Frustrationen melder sig - Følelserne er udenpå tøjet - For hvorfor os?? Hvorfor må vi ikke blive forældre?? Hvorfor skal andre bestemme om vi er gode nok??


Men på et tidspunkt må hjernen tage over for hjertet - For hvad er det Samrådet har set, som vi ikke har set??

Vi gransker socialrapporten igen og igen - og kan pludselig se nogle advarselssignaler som vi ikke har set før. Det er "forhåbentlig" fortolkningsspørgsmål.. Så nu har jeg siddet hele lørdag og skrevet tillæg til vores socialrapport som gerne skulle kunne give Samrådet de svar der er blevet bedt om.


Det vi ved der kan være svært for andre at forstå er, at vi føler os nærmest IKKE-godkendte. Det er så hårdt hvad en måned kan betyde - ventetiden er rædselsfuld - usikkerheden tærer på én - men ikke mindst kan en måned betyde et halvt år i den anden ene! ØV!!


Oveni frustrationerne omkring godkendelsen, døde Torbens bedstefar torsdag eftermiddag. Samme dag som vi fik beskeden fra Samrådet. Dette gjorde ikke denne følelsesmæssige ruchetur nemmere.

Vi kommer til at savne Bedstefar, men det var til hans eget bedste han fik fred nu. Håber han sidder oppe på en sky og sender en lille afrikaner vores vej..


Vi gemmer champagnen til den dag vi bliver godkendt. Men vi bliver lidt mere påpasselige med at gå og håbe på noget. Som jeg har skrevet før, så er der så mange involveret i "vores vej mod ønskebarnet" og det er til tider svært at forholde sig til at andre har meninger om hvordan vi skal føle og tænke i lige netop noget SÅ følelsesmæssigt som dette.


Vi kæmper videre - Vi er oppe på hesten igen.. Og hvis nogen har en anden mening om at vi ikke er ressourcestærke nok til at modtage et tvillingepar, så skal de få kamp til stregen. Hvis nogen er klar og stærke nok til at blive forældre, så er det OS ...

torsdag den 30. juni 2011

Så er der mindre end en' uge til Samråd

Og sommerfuglene basker rundt i maven ... Synes pludselig vi er SÅ tæt på - og alligevel så langt fra idet vi ved ventetiden nok nærmer sig de 3 - 4 år på begge lande.. Men VI er snart "administrative gravide" - Og i denne situation må jeg gerne sige VI - For vi er i samme båd i denne proces..

Vi er stadig meget hooked på "Børn søger forældre" liste. Har lige læst om en lille dreng der er pt bliver formidlet herigennem.. Kender ikke historien - men bare snakken om ham gjorde mit moderhjerte stort og blødende..

Var med mor og svigermor på shoppe tur i tirsdags - Og hold da op hvor jeg glæder mig til at tage dem i hænderne og sige 1-2-3- ... KØB... - De to i en børneafdeling - Det bliver FOR VILDT.. Kan se de glæder sig lige så meget som vi gør.. :O)

Men vi venter altså med indkøb til vi har noget at forholde os til.. Kender til flere der allerede har børneværelset klar når de kommer på listen, men i vores situation så ved jeg at det vil blive for hårdt at se på hver dag uden at have noget at forholde sig til..

Vi er ikke pessimistiske, men realistiske - Vi passer på os selv og selv om vi begynder at mærke en lille flig af glæde i maven, så kender vi personer bag historier hvor de har ventet i mere end 6 år på ønskebarnet..  Så bær over med os 

Om 1 uge har vi ferie så  håber vi at kunne opdatere jer over en kop kaffe eller et glas vin..

God dag derude

tirsdag den 21. juni 2011

Og så til glæden

Vi har fået social rapporten til gennemlæsning - Og samråds mødedato - Den 6 juli....Jubiiii
Ender med at jeg får den bedste fødselsdags gave .. ever...
Så skal det da fejres med champagne...  - Men altså først når brevet er i vores hænder...


- uddrag af socialrapport -  "Ansøgerne har deltaget i det adoptionsforberedende kursus og skønnes via dette, samt deres evne generelt, at være i stand til at varetage adopterede børns særlige behov. Da de fremtræder som meget rummelige og ressourcerige personer skønne de at have de nødvendige ressourcer til at adoptere to børn på en' gang..

Jeg vil således indstille at ansøgerne bliver godkendt til at adoptere et barn eller tvillinger i alderen 0 - 3 år. "


Og så ca 15 sider om os, om vores liv og om vores kompetancer og ressourcer i forhold til livet og som forældre..


Lidt specielt at læse om sig selv på denne måde..


En sød og sjov detalje om husstanden...

"Hustanden omfatter en en flink ældre hund - En stor Papillon. Den blev købt efter en abort og var Dorthes lille dreng men Torben har efterhånden fået lært den at blive hund"


Nu vil vi i seng og drømme om vores kommende barn - Der er stadig tid og frustrationer i vente - Men lige nu er der også glæde... Og det er de små sejre der gælder for tiden..

Sov godt.   

Frustrationer og glæde - Samme dag

Netop hjemkommet fra en følelsesladet tur til Aarhus. - Vi skulle til landevalgssamtale hos AC Børnehjælp for at "mærke efter" om vores valg var det helt rigtige.

Vi har stadig to lande i mave og hjerte. - Og ventetiderne bare stiger og stiger. Siden i går aftes er der kommet 3 mere på "vores" venteliste. Og først om 14 dage er vores sag på samråd, hvilket betyder der kan komme flere foran os inden vi kommer i spil.
Det føles som spil i lotteriet i forhold til hvilken venteliste vi sætter os på. Politiske uroligheder, færre børn, nye regler, lukkede lister - You name it - Alt kommer i spil den dag vi sætter os fast på et land.

Vi får dog lidt chancer, og netop disse chancer er det der kan gå hen og redde os.

En' af "chancerne" er pt  at listerne er så lange at vi ikke bliver sendt ud til landene med det samme. Vi kommer til at stå på "en venteliste til ventelisten" og herfra kan vi faktisk hoppe på anden liste hvis der kommer en åbning til flere børn fra andet land.
I praksis betyder dette, at hvis vi står på venteliste til Sydafrika der kun sender de første 20 ud til landet, så har vi mulighed for at springe på anden liste inden vi står som  nr 20. (Pt har de kun formidlet 16 børn i år og der står 75 på listen:-(  ) Det samme gælder Columbia hvor vi skal på puljeventeliste før vi sendes ud til regionerne. Også her er der lang ventetid. (min. 3 år )

Vi har, som I kan læse, Columbia og Sydafrika i tankerne, men ventetiderne stiger hos begge, så er meget i tvivl.

En anden af "chancerne" er "Børn søger Forældre listen"  - Det er listen med Special needs børn. Børn som af en eller anden grund ikke kan blive placeret til almen godkendelse. Vi får listen tilsendt når der er børn der mangler forældre.
Det kan være mindre fysiske handicaps, så som klumpfod, manglende lemmer, læbe - gumme - ganespalte eller små hjertefejl. Det kan være for tidlig fødte børn der kræver ressourcestærke forældre, samt mange flere problematikker.

For lige at slå en' ting fast: Det er ikke multihandicappede børn der kommer på listen. Det er børn der med ingen, eller lidt hjælp i hverdagen kan klare sig selv.

Som adoptant, men ligeså meget som ufrivillig barnløs, åbner der sig en verden man ikke tror mulig hvis man ikke selv har prøvet at stå her. Vi er helt sikkert i dette forløb blevet mere åbne for andre muligheder, hvis dette kan gøre os til forældre. 
Dette er vores - og kun vores valg alene. Det er vores mavefornemmelse og vores hjerter der skal røres. Men lige vigtigt er det at I som netværk - Venner og familie - støtter op om vores valg og giver plads til tankerne.

mandag den 20. juni 2011

Hvis tingene flasker sig såååååå

Så er der håb forude - Det offentlige har overrasket og er forud for tid (undskyld til offentlig ansatte :O) )

Vores sagsbehandler vil sende rapport til gennemlæsning i dag og hvis tingene går som hun gerne vil !!!! Så er vi på Samråd den 6 juli - Og INDEN ferien....

Kryds fingre sammen med os

onsdag den 15. juni 2011

Øv altså øv

Hvad er tålmodighed lige i disse tider???

Skrev en mail til vores sagbehandler  i går aftes, da vi begyndte at blive lidt nervøse over ikke at ha hørt mere omkring vores socialrapport som vi skulle have til gennemlæsning inden den kom på Samråd.
I morges får vi så den besked, at pga nyt edb(aarrgghhhh!!!!!!) kommer der nok ikke en social rapport før sidst på måneden... Og så kommer vi jo ikke på samråd før efter sommerferien!!!

Vi er SÅ dårlige til at vente - og så lige her på målstregen inden udsigt til venteliste... ØV altså øv

tirsdag den 14. juni 2011

Bryllups billeder

Der er lagt lidt nye billeder ind på Lindebryllup..  Tjek linket her på siden..

mandag den 13. juni 2011

Om at blive forældre


At være adoptivforældre er ikke for hvem som helst. 


De skal ikke blot have de naturlige forældreinstinkter forståelsen og påskønnelsen af den situation, der bragte et barn til deres arme og gjorde dem til forældre. Adoptivfamilien kom til veje ved valg, der blev taget, valg, taget af de biologiske forældre og valg, taget af adoptivforældrene. Det bånd, adoptivforældre har til deres barn styrkes over tid, ligesom barnet inde i dets første mors mave. Dag for dag, berøring for berøring, ved hjælp af hver tåre, hvert kys og hver erindring de deler, bliver de til en familie. Adoptivforældre har en særlig evne til at få kærlighed til at vokse.


Adoptivforældre ved at de er healere, ikke bare af de skrabede knæ med et plaster og et kys men af hjertet. De giver kærlighed, accept og tilladelse til at spørge og tale om den dag barnet blev født af dets biologiske forældre.
   

Adoptivforældre er omfavnere, ikke bare af barnet med masser af knus og kys men også af barnets oprindelse og historie. De omfavner virkeligheden omkring barnets fortid med styrke for både barnet og dem selv.


De er ikke bare hukommelsen der planlægger famileferien, aktiviteterne og fødselsdagsfesterne, men også hukommelsen, der lagrer minderne. Fødselsdata, fotos af hospitalet eller børnehjemmet og af dem, der tog sig af barnet lagres sammen med kortene og brevene, der annoncerede det hele. Alle disse ting lagres i en særlig mappe, som fortæller hele historien.


De er dem, der binder snørebånd og hjerter. De binder liv sammen til et vægtæppe af nye familier med mange forskellige lysende tråde, der viser deres individualitet og deres familieoprindelse. Sammen danner de en enhed, bundet til hinanden.
   

Adoptivforældre er eksperter i at finde tabte ting, men forstår og validerer det grundlæggende og dybe tab, som adoptionen skaber. De tillader tårer at falde og sorgen at føles, tillader barnet at sørge over den mor, som ikke er der. De hviler i sikker forvisning om at de ikke er en erstatning men dem, der afslutter løb for én, som, af den ene eller den anden grund ikke kunne løbe længere.


Den rolle er ikke for de svage i sjælen eller dem, der let bliver såret. At elske et barn, der ikke blev født af dem selv og kalde det sit eget, men det er hvad de gør, det er deres skæbne.
   
De er forældre."

Kommer børn med Storken???



”Det er en selvhenter”

Om at få barn med hjertet.

Om at få barn med hjertet...


The adoptive mothers answer

Not flesh of my flesh
Not bone of my bone
But still Miraculously my own

Never forget for a single minute
You didn’t grow under my heart
But in it !!!