Netop hjemkommet fra en følelsesladet tur til Aarhus. - Vi skulle til landevalgssamtale hos AC Børnehjælp for at "mærke efter" om vores valg var det helt rigtige.
Vi har stadig to lande i mave og hjerte. - Og ventetiderne bare stiger og stiger. Siden i går aftes er der kommet 3 mere på "vores" venteliste. Og først om 14 dage er vores sag på samråd, hvilket betyder der kan komme flere foran os inden vi kommer i spil.
Det føles som spil i lotteriet i forhold til hvilken venteliste vi sætter os på. Politiske uroligheder, færre børn, nye regler, lukkede lister - You name it - Alt kommer i spil den dag vi sætter os fast på et land.
Vi får dog lidt chancer, og netop disse chancer er det der kan gå hen og redde os.
En' af "chancerne" er pt at listerne er så lange at vi ikke bliver sendt ud til landene med det samme. Vi kommer til at stå på "en venteliste til ventelisten" og herfra kan vi faktisk hoppe på anden liste hvis der kommer en åbning til flere børn fra andet land.
I praksis betyder dette, at hvis vi står på venteliste til Sydafrika der kun sender de første 20 ud til landet, så har vi mulighed for at springe på anden liste inden vi står som nr 20. (Pt har de kun formidlet 16 børn i år og der står 75 på listen:-( ) Det samme gælder Columbia hvor vi skal på puljeventeliste før vi sendes ud til regionerne. Også her er der lang ventetid. (min. 3 år )
Vi har, som I kan læse, Columbia og Sydafrika i tankerne, men ventetiderne stiger hos begge, så er meget i tvivl.
En anden af "chancerne" er "Børn søger Forældre listen" - Det er listen med Special needs børn. Børn som af en eller anden grund ikke kan blive placeret til almen godkendelse. Vi får listen tilsendt når der er børn der mangler forældre.
Det kan være mindre fysiske handicaps, så som klumpfod, manglende lemmer, læbe - gumme - ganespalte eller små hjertefejl. Det kan være for tidlig fødte børn der kræver ressourcestærke forældre, samt mange flere problematikker.
For lige at slå en' ting fast: Det er ikke multihandicappede børn der kommer på listen. Det er børn der med ingen, eller lidt hjælp i hverdagen kan klare sig selv.
Som adoptant, men ligeså meget som ufrivillig barnløs, åbner der sig en verden man ikke tror mulig hvis man ikke selv har prøvet at stå her. Vi er helt sikkert i dette forløb blevet mere åbne for andre muligheder, hvis dette kan gøre os til forældre.
Dette er vores - og kun vores valg alene. Det er vores mavefornemmelse og vores hjerter der skal røres. Men lige vigtigt er det at I som netværk - Venner og familie - støtter op om vores valg og giver plads til tankerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar