søndag den 25. september 2011

Et lille guldkorn

Har haft besøg af vores skønne niece - og fik nogle hyggelige tøsetimer sammen.. Hun og  jeg fik talt lidt om vores kommende baby - i børnehøjde - Og vi fik set en lille film som I også kan se under links..
"Hvor kommer du fra"

Kaya var lidt stille efter vi havde set filmen, og jeg må tilstå at jeg kom helt i tvivl om det havde været rigtigt at se filmen med hende og om hun nu havde forstået det filmen fortalte, uden at sætte for mange spørgsmålstegn??

Vi kører hjem til mor og far, i Ørtoft, og i bussen taler vi lidt om pige navne og at hendes kommende kusine (hvis det er en pige vi skal hente) skal hedde Sophia.

Mor og jeg står i køkkenet mens Bedstefar og Kaya hygger i stuen. Da jeg kommer ind igen sidder bedstefar nærmest med tårer i øjnene og han genfortæller hvad Kaya lige har fortalt...

" Bedstefar, ved du godt moster ikke kan have en baby i maven??
 - De skal faktisk hente en lille baby i et andet land..
Der er der en anden mor der har babyen i maven, men da hun ikke har brug for den så må moster og onkel godt hente den med hjem-. Og så skal jeg måske have en kusine der hedder Sophia "  

Øhhh... Så sad jeg da vist selv med tårer i øjnene der... Må vist hellere i gang med at finde et drengenavn ligeledes så Kaya også har det med i historien hvis det nu skulle blive en dreng...

En lille go'nat historie venligst udlånt af Kayas forældre som gerne ville dele guldkornet med jer..

torsdag den 22. september 2011

Uhh det er da svært med alle de hop og alle de ønskser

Jeg som troede det ville være let at finde på ønsker til vores lille guldklump.. Men jeg tog fejl.. For hvor er det svært ikke at vide om det er en dreng / pige  eller om barnet er 1 år eller 3 år..

Har dog opdateret listen.. Har I ideer til ønsker, som ikke kan undværes, modtages de gerne :O)

Den søde ventetid - Eller hva??

Nu er vi jo så langt i processen at folk omkring os tager det helt naturligt at vi nu bare skal vente og så kommer vores barn lige pludselig når vi mindst venter det..


Der er nu bare så mange former for ventetider i hele godkendelses- og adoptionsprocessen, og vi kan i vores situation konstatere, at oplevelsen af ventetiderne smitter af på hinanden, så vi aldrig giver os selv lov til at glæde sig fuldt og helt..

  
Opture og Nedture
En adoptionsproces kan meget vel strække sig over to til seks år, fra man starter sin ansøgning hos amtet, og til man bliver forenet med sit barn. Antallet af neutrale dage – altså dage hvor livet leves og opleves helt almindeligt og lige ud ad landevejen – er for mange af os ventende familier alt for få.
Der er dage, uger og måneder med tilbageholdt frygt. Bliver man godkendt i fase 1? Hvad med fase 3? Bliver vi sprunget over på ventelisten?? Og hvornår er dagen hvor vi får BARN I FORSLAG??



Der er dage med euforisk lettelse. Jubiii; Godkendelsen i fase 1 er i hus. Ligeledes er fase 3. Så kommer vi med nummer på ventelisten, og så rykker vi frem … Men derimellem forsvinder ens ansøgning til fase 3, i skrivebordsrodet hos en sammenbidt sekretær, der uden at blinke, lover højt og helligt at ”selvfølgelig kommer I til samråd”. Så er der yderligere oplysninger der skal indhentes.. Der er og har været en uendelig række af dage med sammenbidt utålmodighed. Vente på landevalgssamtale, vente på samtalerne med socialrådgiveren, vente på samråd, vente vente - vente på vores tur til ventelisten.. Når det så er sket så skal vi vente på at ansøgningen sendes til Sydafrika, vente på barn i forslag, vente på at hente barnet.

Vente, vente, vente!

Så er der dage, hvor gulvtæppet uden varsel forsvinder under en. Gode dage der pludselig bliver vendt til en dårlig pga. en forkert kommentar eller en hård dag på arbejdet.

Nerverne er lidt tyndslidte for tiden. Mest pga. at vores håb er tændt til det lille barn, og at vi er til tider synes det er helt usandsynligt om det nogensinde sker..

At ”leve livet mens vi kan” er noget vi ofte får af vide.. Men lever man ikke livet med børnene ligeledes?? Vi ønsker da mere end noget andet, at blive vækket af trippende fødder på soveværelsesgulvet midt nat, for så at se vores lille guldklump kravle op i sengen til os. Vi ønsker at bruge søndag eftermiddag på en lang tur i skoven med guldklumpen for så at falde omkuld alle tre/ fire på sofaen når vi kommer hjem.. Vi ønsker at bruge tiden sammen med jer, venner og familie, som en familie.. Og ja selvfølgelig nyder vi tiden os to alene. Vi sover længe, vi træner når vi vil, vi går i bio når vi vil… Men det vi allerhelst vil er at VÆRE EN FAMILIE.  



Vi venter spændt på det bliver ”vores dag” – Men bær over med os når vi ikke synes ventetiden er særlig sjov og vi næsten ikke kan udholde tanken om at der kan gå flere år endnu.. For selvfølgelig har vi også dage hvor tankerne kredser om alt det dejlige der skal ske. Hvor vi glæder os over vi endelig er her. Endelig kan ”vente på ventelisten der rykker fremad”. Hvor vi ser hinanden i øjnene og fortæller at vi snart skal være forældre..

Det vi venter på lige nu, er at komme ned som nummer 40 på listen. Så skal vi i gang med at søge papirerne hjem til Sydafrika. En ordentlig bunke der skal oversættes og stemples af de rigtige folk. Og når det er gjort – Ja så venter vi bare til vi er nede som nr. 20.. For så skal vores sag sendes til Sydafrika - Og så kan alt ske…  


onsdag den 21. september 2011

fredag den 9. september 2011

Fredagshop endnu engang

Ja det er rigtigt nok - Så nu er vi landet på plads nr. 61.  - Snart i 50'erne....

Desuden er vi ikke længere på "sidstepladsen" - Endnu et par har valgt at komme på ventelisten til verdens dejligste børn...

lørdag den 3. september 2011

Adoption i en nøddeskal


Glæde
Længsel
Frustration

Ovenstående 3 ord, er bestemt de 3 ord som bedst beskriver mit følelsesregister for øjeblikket.
Glæde - fordi vi glæder os til det som venter os. Vi glæder os til, at høre om og møde vores lille Tumling, og vi glæder os til at blive Mor og Far.
Længsel - fordi vi længe har ventet på at blive en familie. Og glæden har i mange situationer ændret sig til længsel. Vi længes efter, at holde, kramme, nusse og elske vores barn.
Frustration - Fordi vi ingen indflydelse har i denne ventetid. Vi aner ikke hvor, hvornår og hvordan det hele vil komme til at gå. Ikke mindst "hvornår-faktoren" spiller ind. Vi aner ikke om det bliver om et år, halvandet eller først om 3 år.

fredag den 2. september 2011

Fredagshop

Så kom vi endnu en plads længere op - Dog kom der ikke barn i forslag denne gang - men familien har valgt af andre årsager at blive slettet fra listen - Dette kan skyldes mange ting - Re-godkendelse, graviditet, Fået barn fra "børn søger forældre listen", sygdom osv osv  -


Men nu er vi nr. 62...