Husk hvis du vil læse med....

Dette er en side kun for jer inviterede... Derfor udløber jeres tilladelse efter 30 dage hvis I ikke melder jer på som læsere eller opretter en konto hvorfra I kan logge ind fra.. ''

Hvis I har spørgsmål til at følge med, så skriv eller ring til enten Torben eller jeg.. Vi vil rigtig gerne I følger med og læser vores indlæg da det letter os i hverdagen for mange af de samme spørgsmål..

Nyt på Endometriose siden

Har opdateret på Endometriose siden omkring de seneste undersøgelser og prognoser..

Samråd igen igen

Så er vi på Samråd igen på onsdag den 3 august... Forhåbetligt.. For de der offentlige ansatte har ikke styr på deres eget arbejde.. Efter en del forviklinger fik vi besked pr telefon i dag at vi kommer med på onsdag selvom det lige var ved at gå galt.

Vi starter den 11 juli hvor jeg var til møde med sags konsulenten .. Vi havde et godt møde og får besked på at vi skal få en udtalelse fra psykologen, senest den 28 juli, afleveret og underskrevet til Statsforvaltningen.

Uheldigvis har psykologen ferie, så skriver til hende at sagen haster og sød som hun er, svarer hun fra udlandet at hun finder journal frem så snart hun er i DK  igen..

Så langt så godt..

Men men men...

Sagskonsulenten vælger så også at skulle på ferie midt i sagsbehandlingen.. Får dog lovning på at, afleverer vi udtalelse personligt, så skal det ikke igennem den ulidelige lange postgang på statsforvaltningen. Alt skal bare være i hus den 28 juli, så skulle der ikke være problemer...

Men men men...

Sagen ender på et skrivebord - Jeg ringer tirsdag den 26 juli for at sikre mig at vi kommer til Samråd. Får lovning på alt ligger i sagen og klar til  at komme afsted.
Torben dobbelttjekker torsdag inden 12.00 - og igen får vi lovning på alt er som det skal være...


Men men men...

Nej - Alt er ikke som det skal være.. I dag fredag ringer en anden sagskonsulent og fortæller at de ikke har modtaget udtalelse fra psykolog, så hvis vi skal med på onsdag, må vi hellere sende udtalelse pr mail til hende og mandag mellem 10 og 12 aflevere kopien personligt til hende på Statsforvaltningen....

Tja .. Den dag hvor vi bliver godkendt kan vi smilende ryste på hovedet af dette rod.. men lige nu hvor der er så mange følelser involveret, så er det lidt sværere...

Men vi venter til onsdag og ser om vi kommer på - Vi tør ikke håbe på noget før brevet er i vores hænder - og der står vi er blevet godkendt...

Skod system...

Hmmm - Hvad der skulle ha været den bedte fødselsdagsgave ever - endte med at blive et mareridt.

Vi har hele tiden været ret sikre på at få vores godkendelse ved Samrådet.

At vi så skulle være så uheldige at blive udsat flere gange, det er en' ting - men at vi også skulle opleve "ikke at blive godkendt" - Det var et slag i ansigtet uden lige...


Uanset hvad, så var det netop hvad der skete den 6. juli kl. 12.45. Samrådet valgte at udsætte vores godkendelse indtil de havde fået yderligere oplysninger fra en tidligere psykolog, jeg Dorthe, gik hos i 2006, efter min skilsmisse.


Jeg må indrømme at jeg lige fik følelsen af en kold spand vand i ansigtet da jeg åbnede mailen fra vores sagskonsulent torsdag morgen. Det tog lige 10 min. at ramme de rigtige taster og ringe op til Torben som også måtte synke en ekstra gang.

Den 6. juli havde bare ætset sig ind i vores sind som den allervigtigste dag. Dagen hvor vi skulle godkendes til at "BLIVE FORÆLDRE". - Og nu smuldrede glæden li'som mellem hænderne på os.


Jeg fik ringet op til sagskonsulenten og aftalt endnu et møde kun mellem hende og mig. Sagen var jo netop udsat pga. mig og min brug af psykolog. Så mandag den 11.juli skal jeg til samtale på Statsforvaltningen - Igen igen....


Frustrationen melder sig - Følelserne er udenpå tøjet - For hvorfor os?? Hvorfor må vi ikke blive forældre?? Hvorfor skal andre bestemme om vi er gode nok??


Men på et tidspunkt må hjernen tage over for hjertet - For hvad er det Samrådet har set, som vi ikke har set??

Vi gransker socialrapporten igen og igen - og kan pludselig se nogle advarselssignaler som vi ikke har set før. Det er "forhåbentlig" fortolkningsspørgsmål.. Så nu har jeg siddet hele lørdag og skrevet tillæg til vores socialrapport som gerne skulle kunne give Samrådet de svar der er blevet bedt om.


Det vi ved der kan være svært for andre at forstå er, at vi føler os nærmest IKKE-godkendte. Det er så hårdt hvad en måned kan betyde - ventetiden er rædselsfuld - usikkerheden tærer på én - men ikke mindst kan en måned betyde et halvt år i den anden ene! ØV!!


Oveni frustrationerne omkring godkendelsen, døde Torbens bedstefar torsdag eftermiddag. Samme dag som vi fik beskeden fra Samrådet. Dette gjorde ikke denne følelsesmæssige ruchetur nemmere.

Vi kommer til at savne Bedstefar, men det var til hans eget bedste han fik fred nu. Håber han sidder oppe på en sky og sender en lille afrikaner vores vej..


Vi gemmer champagnen til den dag vi bliver godkendt. Men vi bliver lidt mere påpasselige med at gå og håbe på noget. Som jeg har skrevet før, så er der så mange involveret i "vores vej mod ønskebarnet" og det er til tider svært at forholde sig til at andre har meninger om hvordan vi skal føle og tænke i lige netop noget SÅ følelsesmæssigt som dette.


Vi kæmper videre - Vi er oppe på hesten igen.. Og hvis nogen har en anden mening om at vi ikke er ressourcestærke nok til at modtage et tvillingepar, så skal de få kamp til stregen. Hvis nogen er klar og stærke nok til at blive forældre, så er det OS ...