Adoptionsprocessen
Vi har herunder opsummeret selve adoptionsprocessen, krydret med egne erfaringer fra forløbet. Fra de små tanker om adoption fremfor fertilitetsbehandling i efteråret 2010. Fra vi en kold januar dag i 2011 var til det 1. møde på statsforvaltningen, hen til den 6. juli 2011, hvor vi håbede på at blive godkendt med en almen adoption til et barn 0-36 mdr - samt en udvidet godkendelse til tvillinger!!!
Dette skete desværre først en måned senere - Den 4 august. 2013, da samrådet havde bedt om YDERLIGERE OPLYSNINGER !! Men heldigvis - efter mange tanker og frustrationer - blev vi godkendt .
Vi har herunder opsummeret selve adoptionsprocessen, krydret med egne erfaringer fra forløbet. Fra de små tanker om adoption fremfor fertilitetsbehandling i efteråret 2010. Fra vi en kold januar dag i 2011 var til det 1. møde på statsforvaltningen, hen til den 6. juli 2011, hvor vi håbede på at blive godkendt med en almen adoption til et barn 0-36 mdr - samt en udvidet godkendelse til tvillinger!!!
Dette skete desværre først en måned senere - Den 4 august. 2013, da samrådet havde bedt om YDERLIGERE OPLYSNINGER !! Men heldigvis - efter mange tanker og frustrationer - blev vi godkendt .
To processer: Godkendelsen og formidlingen
Adoptionsprocessen består overordnet af to adskilte processer:
· Godkendelsesprocessen
· Formidlingsprocessen
Godkendelsesprocessen
Vi startede vores adoptionssag i adoptionsafdelingen i Statsforvaltningen i Nordjylland – Aalborg Hus. Vi indsendte et ansøgningsskema sammen med en række attester, herunder helbredsattest, skatteattest, vielsesattest og formueopgørelse. Det er alle de objektive krav der stilles til os og som skal vurderes af samrådet i statsforvaltningen. Godkendelsesprocessen består herefter af tre faser:
Fase 1:
Her skal samrådet vurdere, om vi opfylder lovgivningens objektive krav. Samrådet vurderede heldigvis at vi opfyldte kravene – første flueben sat, tjek....
Fase 2:
Da vi fik samrådets dokumentation for, at vi har afsluttet fase 1, tilmeldte vi os til et af de adoptionsforberedende kurser. Kurserne tilrettelægges og udbydes af Familiestyrelsen. Det er et krav for alle førstegangsansøgere, at deltage på kurset.
Det adoptionsforberedende kursus afvikles over to weekender som internatkursus. Det administreres af et sekretariat, der er beliggende i Familiestyrelsen i København. Kurserne afholdes flere forskellige steder i Danmark. Vi deltog på et kursus der blev afholdt på Kaløvig kursuscenter på Djursland.
Kurset formål var at hjælper os med at forberede os på at adoptere et barn. På kurset arbejdede vi med os selv i forhold til adoption. Vi arbejdede også med barnets baggrund og barnets vej til adoption. Derudover var kurset også det rum, hvor vi fik mulighed for selv at vurdere, om adoption var en god løsning for os – og det var det. Sidst og ikke mindst var det en kærkommen mulighed for at vende tanker og frustrationer med andre par, der var i samme situation som os og som havde været igennem en længere proces, før de nåede frem til adoption, som deres mulighed for at danne familie. Vi havde to dejlige weekender på Kaløvig og fik knyttet venskaber, som vil følge os gennem resten af livet.
Samtidig var det afkrydsning af flueben 2, tjek...
Samtidig var det afkrydsning af flueben 2, tjek...
Fase 3
Fase 3 er klart den mest intensive og hårdeste del af de 3 faser, og er en individuel vurdering af, hvor "forældre-egnet" vi er. Efter vi havde søgt om at blive godkendt i fase 3, fik vi tildelt en socialrådgiver, som dels skulle godkende os og desuden være tilknyttet os, som familie, efter vi har fået barn. Socialrådgiveren skal ved hjælp af samtaler og hjemmebesøg beskrive og vurdere vores parforhold, forældreindstilling, personlige ressourcer, sociale liv, netværk osv. Herefter skriver socialrådgiveren en socialrapport, som indsendes til samrådet, der godkender eller afslår vores ansøgning. Vi lavede begge en detaljeret levnedsbeskrivelse, som blev sendt til socialrådgiveren. Herefter havde vi to lange møder med vores socialrådgiver, begge meget intensive, hvor hver en sten blev vendt, møderne var præget af en positiv stemning. Socialrådgiveren var meget skeptisk overfor vores udvidet ansøgning om tvillinger og bad os lave en ekstra side med vores argumenter for at søge om tvillingegodkendelse. Da vi afsluttede vores 2. samtale sluttede socialrådgiveren af med de magiske ord: ”Jeg har fået et rigtig godt indtryk og vil overfor samrådet indstille jer til godkendelser til adoption” – Lige de ord vi ville høre... Vi kan dermed 99,9% sikkerhed sætte det tredje flueben. Vores ansøgning kommer for samrådet den 22. juni 2011 og vi får besked sammen dag...
Først rykkes vores samråds dato til 6 juli, og desværre kommer vores sag for et samråd der kræver yderligere oplysninger og dette rykker godkendelsesdatoen med en måned.
Vi godkendes den 4 august 2011.
Efter fase 3:
Først rykkes vores samråds dato til 6 juli, og desværre kommer vores sag for et samråd der kræver yderligere oplysninger og dette rykker godkendelsesdatoen med en måned.
Vi godkendes den 4 august 2011.
Efter fase 3:
Senest efter fase 3 beslutter vi, om vi ønsker at komme på venteliste til et danskfødt barn, eller om vi ønsker, at adoptere et udenlandsk barn. I sidste tilfælde tilmelder man sig til en formidlende organisation og betaler et indmeldelsesbeløb. I Danmark findes der to organisationer, der har autorisation af Justitsministeriet til at arbejde med international adoption: DanAdopt i Birkerød og AC Børnehjælp i Århus.
Vi har fra starten valgt adoption af dansk barn fra og status her medio juni måned 2011 er at vi står og skal vælge mellem Columbia og Sydafrika. Vi har valgt AC børnehjælp som den formidlende organisation.
Vi valgte Sydafrika den 6 august 2011, og kom på listen den 26 august som nummer 65.
Vi har fra starten valgt adoption af dansk barn fra og status her medio juni måned 2011 er at vi står og skal vælge mellem Columbia og Sydafrika. Vi har valgt AC børnehjælp som den formidlende organisation.
Vi valgte Sydafrika den 6 august 2011, og kom på listen den 26 august som nummer 65.
Formidlingsprocessen
Vi gennemgår herunder kort de milepæle vi skal igennem i formidlingsprocessen. Under menuen ”vores ønskebarn” er der en mere detaljeret beskrivelse af vores proces og det land vi har valgt.
Valg af land
Valg af land
I samarbejde med den formidlende organisation vælger vi som ansøgerne hvilket land, vi ønsker at adoptere fra. Her spiller to faktorer ind: Vores ønsker og giverlandets krav. Vi betaler et godkendelsesgebyr til den formidlende organisation, når der er valgt land.
Ansøgningen gøres klar
Ansøgningen gøres klar
Sammen med en adoptionsrådgiver hos den formidlende organisation klargøres ansøgningen til formidlingskontakten. Vi skal skaffe de dokumenter, som giverlandet kræver. De er forskellige fra land til land.
Ventetid
Ventetiden, fra ansøgningen er sendt til udlandet, til der bringes et barn i forslag, beskrives af mange som den værste i hele adoptionsprocessen. Der kan gå fra ganske få måneder til flere år alt efter hvilken formidlingskontakt, man har valgt at adoptere fra.
Ventetid
Ventetiden, fra ansøgningen er sendt til udlandet, til der bringes et barn i forslag, beskrives af mange som den værste i hele adoptionsprocessen. Der kan gå fra ganske få måneder til flere år alt efter hvilken formidlingskontakt, man har valgt at adoptere fra.
Et barn bringes i forslag
Fra formidlingskontakten bringes der et barn i forslag til os som ansøgerne via den formidlende organisation.
Barnet vurderes
På baggrund af barnets papirer vurderes barnet i forhold til vores godkendelse. Det foregår på følgende måde. Den formidlende organisation har tilknyttet pædiatere (børnelæger), der vurderer det konkrete barn på baggrund af dets papirer. Den pædiater, der vurderer det konkrete barn, kan komme frem til følgende konklusioner:
Barnet vurderes
På baggrund af barnets papirer vurderes barnet i forhold til vores godkendelse. Det foregår på følgende måde. Den formidlende organisation har tilknyttet pædiatere (børnelæger), der vurderer det konkrete barn på baggrund af dets papirer. Den pædiater, der vurderer det konkrete barn, kan komme frem til følgende konklusioner:
Konklusion 1:
Vurderer vedkommende barnet til at ligge inden for ansøgernes godkendelse, sendes alle barnets papirer, den danske lægeerklæring og evt. billeder til os som ansøgerne. Vi har blot tilbage at meddele den formidlende organisation, om vi godkender barnet. Herefter underretter den formidlende organisation samrådet i statsforvaltningen om vores valg. Barnets papirer vedlægges i kopi til orientering. Bemærk: Vi kan som ansøgerne kan ikke afslå et barn, der ligger inden for vores godkendelse, uden at det kan få konsekvenser for vores godkendelse.
Konklusion 2
Vurderer pædiateren barnet til at ligge uden for vores ansøgernes godkendelse, sendes alle barnets papirer, den danske lægeerklæring til os. Vi som ansøgerne beslutter selv, om vi ønsker at få medsendt eventuelle billeder.
Konklusion 2
Vurderer pædiateren barnet til at ligge uden for vores ansøgernes godkendelse, sendes alle barnets papirer, den danske lægeerklæring til os. Vi som ansøgerne beslutter selv, om vi ønsker at få medsendt eventuelle billeder.
a) om vi ønsker at søge samrådet om udvidet godkendelse til at adoptere barnet eller
b) om vi ikke ønsker at adoptere barnet.
Bemærk: Det får ingen konsekvenser for vores danske godkendelse, hvis vi afviser et barn, der ligger uden for vores godkendelse.
Barnet kommer til Danmark
Barnet kommer til Danmark ved at vi som dets kommende forældre henter det i barnets oprindelsesland. Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, fra et barn er bragt i forslag, og til det kan hjemtages. Alt afhængigt af hvilket formidlingsland der er tale om, varierer det mellem 1 uge og 1 år.
Familien får ikke det barn, de har fået bragt i forslag
Et lille antal familier får ikke det barn, de i første omgang har takket ja til. Det kan der være forskellige årsager til. Barnet bliver trukket tilbage fra adoptionen af dets biologiske familie. Barnet bliver alvorligt sygt eller dør, imens det er i forslag til en familie. Formidlingen lukker fra et giverland eller fra en formidlingskontakt. Endelig har der desværre også gennem årene været enkelte situationer, hvor en familie efter en overdragelse ikke har kunnet gennemføre adoptionen og har givet barnet tilbage i myndighedernes varetægt.
