Små råd på vejen
At vælge at blive en familie og at få et barn er et privat anliggende, og som vi ikke altid ønsker at skulle høre andre synspunkter om. Dog har vi igennem denne proces valgt at være åbne omkring vores situation. Det har og er ikke altid nemt at forholde sig andres meninger. Så bær over med os når vi lukker i eller er lidt korte for hovedet.
Når alt kommer til alt – Så vil vi hellere I spørger en’ gang for meget end I slet ikke spørger.
Vi har dog valgt at skrive et par råd og informationer til jer der er interesserede i vores adoption. Vi bliver stillet spørgsmål og får kommentarer der til tider virker hårde og provokerende.
- Spørg os gerne om adoptionen – men vid der findes masse af materiale på nettet og på denne blog. Vi har også på tryk herhjemme, til interesserede.
- Vi køber ikke et barn. – Vi betaler for udgifter i forhold til formidlingen. Vores barn er ikke en importvare men et levende menneske.
- Vi vælger hverken køn eller udseende - Det gør man jo heller ikke når man føder sit biologiske barn.
- Vi bliver godkendt til et barn mellem 0 – 36mdr. og uanset alder, køn og udseende vil vi elske vores barn.
- Vi har muligheden for at vælge land - og ja, vores barn er et regnbuebarn der kan komme i alle farver.
- Vi kan kun vælge et’ land – ikke bare vælge og vrage mellem dem der er åbne. (på nær hvis vi ikke bliver sendt ud til landet og står på pulje venteliste – så har vi en lille chance for at kunne vælge om.) Men vi vælger altså også land efter mavefornemmelse og med hjertet. Så det er ikke en nem beslutning at skifte liste midt i det hele.
- Vi kan ikke sige nej til det barn vi får i forslag – Ligesom man heller ikke kan levere sit biologiske barn tilbage.
- Der findes ikke utallige forældreløse børn rundt i verdenen – Det er en skrøne. Der er desværre rigtig mange fattige børn i verden. Men de mange har forældre. Og det de mangler er hjælp til at klare sig så deres hverdag kan fungere. – Desværre er vi rigtig mange ansøgere om de børn der er, og derfor tager det ofte rigtig lang tid fra vi vælger land til vi får vores barn i armene.
- Vi har forliget os med tanken at vi ikke får et biologisk barn, men at vi adopterer. Det er provokerende og sårende når nogle fortæller os ”at vi nok skal få vores eget barn når vi ikke længere tænker på det efter adoptionen.” - Det barn vi får i armene er vores eget barn.
