Om os
- og vores behandlingsforløb
2008 var året hvor vi begyndte at drømme om en familie. Hvor jeg, Dorthe, skulle på mit livs rejse, og hvor vi pludselig stod med den sværeste beslutning som et forældrepar kan udsættes for. Vi skulle diskutere vores ufødte barns skæbne. Jeg var blevet gravid, havde taget Malariamedicin, og lægerne gav os prognoserne for fødselsskader og risikoen for abort.. Det mærkede min krop – Og den 28. okt. aborterede jeg i Vietnam på et koldt hospital.
Præcis 2 mdr. efter 28. dec. friede Torben til mig i New York.
2009 var året hvor drømme om familie blev forstærket. Hvor drømmene brast måned efter måned da der intet skete i min mave – Hvor ingen spire ville vokse. Hvor de første udredninger begyndte hos lægen og hvor frustrationerne bare voksede og voksede.
2010 var året hvor fertilitetsbehandling blev en stor del af vores liv. Hvor tiden blev målt og vejet efter ægløsninger og cyklusser. Hvor 1 æg blev til 10, men ikke til baby.
Hvor klokkeslæt var vigtigere end kærlighed, men ikke nok til at slå den ihjel.
Men 2010 var også året hvor kærligheden vandt og vi blev gift. Hvor spiren til adoption voksede. Ikke i min livmoder, men i vores hjerter.
2011 er nu året hvor vi ser tilbage på et relativt ungt forhold men med udfordringer der kunne slå mange ud af kurs. Men vi er stærke. Hver for sig. Men mest sammen. Vi skal adoptere og vi er stolte. For snart bliver vi en familie.
