søndag den 25. september 2011

Et lille guldkorn

Har haft besøg af vores skønne niece - og fik nogle hyggelige tøsetimer sammen.. Hun og  jeg fik talt lidt om vores kommende baby - i børnehøjde - Og vi fik set en lille film som I også kan se under links..
"Hvor kommer du fra"

Kaya var lidt stille efter vi havde set filmen, og jeg må tilstå at jeg kom helt i tvivl om det havde været rigtigt at se filmen med hende og om hun nu havde forstået det filmen fortalte, uden at sætte for mange spørgsmålstegn??

Vi kører hjem til mor og far, i Ørtoft, og i bussen taler vi lidt om pige navne og at hendes kommende kusine (hvis det er en pige vi skal hente) skal hedde Sophia.

Mor og jeg står i køkkenet mens Bedstefar og Kaya hygger i stuen. Da jeg kommer ind igen sidder bedstefar nærmest med tårer i øjnene og han genfortæller hvad Kaya lige har fortalt...

" Bedstefar, ved du godt moster ikke kan have en baby i maven??
 - De skal faktisk hente en lille baby i et andet land..
Der er der en anden mor der har babyen i maven, men da hun ikke har brug for den så må moster og onkel godt hente den med hjem-. Og så skal jeg måske have en kusine der hedder Sophia "  

Øhhh... Så sad jeg da vist selv med tårer i øjnene der... Må vist hellere i gang med at finde et drengenavn ligeledes så Kaya også har det med i historien hvis det nu skulle blive en dreng...

En lille go'nat historie venligst udlånt af Kayas forældre som gerne ville dele guldkornet med jer..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar