Tænk sig - Det er i dag 1 uge siden vi hentede Sophia hjem til Idube som en famile på 3. Det betyder altså vi snart har været afsted i 14 dage med alle rejsetimerne talt med. :)
Den skønne Sophia sov til kl 6.15 i morges med forældre der bare lå og lyttede til hendes vejrtrækning til hun vågnede. En dejlig morgen med dejligt vejr udenfor bød på hyggelige formiddags timer hvor vi gik en lille tur for at handle.
Det er en speciel følelse at vi hver gang vi er ude bliver mødt med opmærksomhed og kommentarer. Dog kun søde smil og snak til Sophia. Men der er da lidt svært at vænne sig til. Vi vil jo gøre hvad vi kan for at beskytte hende for alt for meget opmærksomhed, så hun ved vi passer på hende mens vi knytter bånd og hun ikke skal blive for forvirret.
Derfor måtte Torben også lige sige fra igen i dag af en stuepigerne ville tage Sophia op. Og den heldige far fik det hele igen, da hans datter krammende ham stort og ikke ville give slip på ham <3 Nu er det heldigvis ikke kun mor der dur !!
Vi ville været på en lille hyggelig legeplads i dag med tilhørende kaffeshop, men idet Sophia sov lidt længere end beregnet i eftermiddags, var der lukket. Vi tog derfor på et lille konditori og fik en god latte og tøsen nød at være ude og hygge.
Vi ville lige Skype med mormor og bedstefar i aftes inden sengetid, men pga tekniske problemer, blev det lidt senere, så tøsen var ikke helt med på at sidde stille. Bedsteforældrene i Ørtoft fik derfor samme show som hun gav dem i Løgstør i går. Dans, sang og løbeture i hele huset. Hun er sku en skøn tøs.
I morgen lørdag kører Tracy os til et Craft market i Durban og søndag tager vi også på et marked, ligeledes i Durban, hvor alt overskud går til børn med Down Syndrom.
Vi har fået lidt mere blod på tanden til at opleve lidt med Sophia, da hun reagerer rigtig godt og viser os tillid ved at holde sig tæt til os når nogen kommer for tæt på hende. Det er præcis det der er vigtigt nu og i fremtiden. At hun ikke tvivler på hvem der passer på hende når hun har behov for at føle sig tryg.
På tirsdag får vi besøg af en familie der skal hente deres lille søn og bo her på Idube sammen med os de sidste dage inden vi rejser til Jo.burg . Det er virkelig underligt at det var os for en uge siden!! Alle tanker og følelser der føles som en orkan inde i kroppen lige inden det hele går løs og man ser sit barn for første gang IRL.
Jeg sender mange tanker til dem lige nu og håber de nyder tiden her op til deres første møde.
Hyggeligt at vi fik skype til at virke, man bliver jo helt frustreret når skidtet ikke virker, men vi fik set den skønne Sophia og hendes stolte forældre og så gjorde det ikke noget at hun måske ikke var så interesseret i os, men hellere ville løbe rundt og lege titte bøh med mor. knus herfra .
SvarSlet