Dag 6. Vores datter løber nu fra os

En nat med roderi og snak gav os en lidt senere morgen.  - Forældrene var dog vågne ved 6. tiden - Det var vores datter nu ikke !! Alligevel føles dagene dejligt lange og kl 11 har vi jo stadig en hel dag foran os til at nyde de skønne timer med Sophia.

Vi havde i dag besøg af vores socialrådgiver der skulle ha været forbi i går. Hun var meget tilfreds med det hun så, for hun kender vores datter helt tilbage fra hun kun var et par måneder. Faktisk var den sidste beskrivelse af hende at hun var stille og indadvendt.  - men i dag så hun en smilende og leende pige der bare nød den fulde opmærksomhed fra to heldige forældre. Som flere har fortalt, så ved mange af børnene instinktivt at det er deres forældre der kommer for at passe på dem, og de derfor giver sig hen og tager imod kærlighed og tryghed.
Det var det samme med Sophia  - Og de havde talt sammen om det plejerne imellem samt socialrådgiveren, at det var netop det der var sket med vores skønne familie. Tænk sig at være så heldige.

Vi havde et par ekstra spørgsmål som Naushina ikke helt kunne svare på, så hun ringede til Esmè, den tidligere plejemor, for at høre nærmere. Pludselig var der aftalt at hun kiggede forbi i eftermiddags. Uhh.. Det gav lidt sommerfugle i maven. Det var jo trods alt hende der havde taget sig kærligt af vores datter siden marts måned :)

Vi havde dog en hyggelig stund med Esmé og Cloé der lige kiggede forbi. Dejligt at se hende fortælle med tårer og smil at Sophia er elsket og at de er så taknemmelige for at vi er kommet for at passe på hende. Vi kunne ikke andet end sige det var os der er de heldige i denne sag :)
Vi skal senere ud og besøge dem og deres hjem i næste uge, med Sophia. Det bliver spændende at se hvordan hun klarer dagen. Det er trods alt det sted hvor hun har været det meste af hendes liv!

I dag har været dagen hvor Sophia har leget længere og længere væk fra mor og far. Det er dagen hvor Torben har givet medicin og givet mad for første gang og dagen hvor Sophia har været ude i 30 grader i en bæresele, og hygget på legepladsen.

Måske det var derfor at hun pludselig til aften kravlede helt tæt til mor og higede sig fast til mig i næsten halv time. Hun viste med hendes hænder at jeg skulle nusse hendes ansigt og øjne. Der trillede lige en lille stille tåre fra mine øjne. Hun er så klog og viser gerne hvad hun vil have.

Et dejligt bad senere, med vandpjaskeri over hele badeværelset, er hun nu i sin seng, og vi håber hun sover godt trods varmen hernede.
Jeg troede ikke jeg kunne elske mere, men i dag viste hun mig at det ikke er tilfældet. Jeg elsker hende mere dag for dag, og vi er dybt taknemmelige.

Billederne viser vores skønne datter der løber en lille tur i køkkenet og hvor hun er kommet lidt tættere på Idubes søde vagthund :)