mandag den 4. november 2013

Dag 5. At vågne op til lyden af sin datter der synger I love you

Som overskriften fortæller så vågnede vi op ved 6 tiden i morges ved at Sophia stod op i hendes seng og sang "I love you" samt grinede..
Vi kom lidt sent i seng i går, men hendes humør fik os hurtigt ud af fjerene og i gang med morgenmaden.

Hun er fantastisk, vores skønne lille diva. Og i dag ingen undtagelse. Sophia viser virkelig far tillid i dag, og der var gå tur i haven med leg og sang mens mor ryddede lidt op.

Det er også i dag Sophia viser hendes stædige side til hendes mor!! Det skal nok blive godt med to SÅ stædige tøser i huset!!
Hun afprøver grænser, skal jeg da lige love for. Får hun et nej, så prøves det lige igen og igen, og vender bare hovedet væk mens hun ryster på hovedet og siger ah ah!! Vi skal nok få vores kampe <3

Det er også i dag at vi lærer en vigtig lektie. Og her undskylder vi begge til alle jer med små børn som vi har leget "lidt for vildt med" inden sengetid!!  Ups.

For hvor er det bare dejligt at se ens datter der bare viser tillid, griner og tumler rundt når vi leger, at det er svært at stoppe når legen er god.  - Det er bare ikke fedt når mor her må gå i næsten en time og svinge og kysse og nusse og tysse. Men i søvn det faldt hun - Det samme gjorde hendes mor !!

Vi skulle ha haft besøg af vores socialrådgiver i dag, men pga et uventet møde,kommer hun først i morgen. Vi håber hun har et billede med af Sophias forældre som hun ville kigge efter på kontoret. Det betyder rigtig meget at kunne vise billederne til vores datter, så hun kan se hvor hun stammer fra. Vi er taknemmelige for alle dem der har givet Sophia en ekstra chance i livet. Vi har en hel bog med hele hendes historie. Fra hendes mor kommer ind den første gang og beder om hjælp til den dag hvor vi hentede hende hos plejefamilien. Vi har en cd med billeder fra Sophias opvækst hos hendes første plejefamilie og et brev som plejemor har skrevet til hende. Så vi kan ikke være mere taknemmelige. Vi er blevet velsignet med en datter der har været elsket hele vejen igennem. Så selv om opvæksten har været barsk, så ved hun hvad det vil sige at være elsket. Og det mærker vi nu.

Billedet er fra en hyggelig stund i haven hvor mor og Sophia hyggede.

2 kommentarer:

  1. Så prøver jeg igen :-) sikke en dejlig beretning af jeres første tid i SA med jeres dejlige Sophia. Nyd den tid!
    Hilsen fra Isabelle, mor tillykke en lille charmetrold fra Durban

    SvarSlet

  2. Hej Dorthe og Torben. Hvor er det dejligt at følge jeres tid med Sophia. For mig er det næsten som en julekalender, skynde sig hjem og "lukke lågen op", altså komme til computeren og se hvad I har skrevet og oplevet idag. Jeg har tidligere skrevet til Torben på face-book, da jeg er usikker på om jeg gør det rigtigt denne vej. Hilsen Britta og Jan

    SvarSlet