tirsdag den 29. juli 2014

Og livet forandres !!

Efter snart et halvt år siden jeg sidst har skrevet, er det vist tid igen - Og livet er forandret i den grad i vores lille hjem!!

Den 21 august kom den skønneste lille Naya til verdenen midt på stuegulvet herhjemme. Hun kom midt imellem de forskellige terminsdatoer vi havde fået beregnet og sikke en smuk ankomst!!

At være i hjemmet før, under og efter fødslen gav vores lille familie ro og fred til at lære hinanden at kende.
At vi samtidig havde den dejligste jordemoder med  - Før, under og efter, gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere !!



Vandet gik mandag morgen den 21 april ved 05.30 tiden og selve dagen forløb ganske stille og roligt med hygge og tanker - Lidt veer her og der - Aflevering af ældstedatter til Mormor og Bedstefar og Romeo til Bedste og Farfar. Og så var vi, for første gang siden vi kom hjem fra Sydafrika, alene i huset!!

En lang skovtur med is og holden i hånd, nåede vi inden jordemoder Dorte kiggede forbi sidst på eftermiddagen, hvor veerne begyndte at tage til. Dog ikke mere end jeg kunne overskue at spise hjembragte pizzaer med familien. Dog måtte jeg til sidst smide dem ud - For nu ville jeg i fødeland og møde min lille datter.

Jordemoder ankommer ved 21. tiden og kl. 23.59 møder vi lille Naya Olivia for første gang..

Sikke et møde og sikke en oplevelse. Naya fødtes i vand og jeg fik, næsten helt selv, lov til at tage imod hende og tage hende op på min mave..

(Jeg fødte med hjælp af nogle teknikker fra Smertefri fødsel. Dette kan virkelig anbefales til dem der skal igennem en fødsel. Ikke at det var smertefrit! Men jeg kunne kontrollere mine smerter og tanker hele vejen igennem så jeg ikke mistede pusten og kontrollen under de, til tider, lange veer. )

Far Torben fejres kl 00.01 med champagne og fødselsdagssang - Jeg klarede at give dem hver deres fødselsdag <3

Storesøster Sophia har sovet med Mormor i vores ekstra værelse, og de møder Naya næste morgen da der skal laves havregrød. Det er med undrende øjne og lidt skepsis at spore da hun kysser hende for første gang <3



Og så rammer hverdagen igen !!!

HOLD DA HELT OP HVOR ER DET HÅRDT AT BLIVE FORÆLDRE TIL TO INDEN FOR ½ ÅR !!

At få alle de nye rutiner til at gå i en enhed med alle de "gamle nye rutiner" er en balancegang man ikke kender til før den rammer lige midt i hverdagen - Og indrømmer gerne at den første måned som nybagt mor til 2 var en kæmpe omvæltning  - for os alle..

Her tre måneder senere kan vi se tilbage med et smil på læben over alle de nye udfordringer der bare væltede ned over os. Men alt er jo bare en fase, som jordemoder Dorte så klogt siger :)

Der har været op og nedture med alt det nye - men som med alt det andet, så klarer vi jo også det !!
Sophia skulle lige finde sin rolle som storesøster og nu tre måneder efter er det jo skønt at have en søster man kan nusse og kysse  - eller prikke i øjnene hvis hun ikke lige gør som hun siger !! Jo søskendekærligheden blomstrer  - Og Naya smiler stort når hun ser Sophia. Vi ved de to tøser nok skal få en masse ud af hinanden de næste mange år :)

1. juli gik Torben på barsel for at være sammen med os  - Og sikke en skøn sommer vi har haft indtil videre. Der er tid til "bare at være" - Selvom det "at være" indebærer bleskift, gylp, vræl, søvnløse nætter osv osv, så indebærer det også tid til pigerne, lange morgener med "sekund breakfast" og kaffe, cykelture når andre tager på job og ikke mindst, at vi begge kan følge pigernes, til tider, rivende udvikling.

Livet er forandret! Men sikke et dejligt liv!

Nyfødt og dejlig træt











Ingen kommentarer:

Send en kommentar