onsdag den 1. januar 2014

2014 er nu i gang - Og sikke et år der venter

Tænk sig - Det er nu over 2 måneder siden vi rejste fra Danmark mod Sydafrika på vores livs rejse. Vi skulle hente den største gave af alle - nemlig vores datter Sophia.

Sophia Nosipho har taget os med storm og giver os hver dag oplevelsen af at kærligheden er en størrelse der ikke kan måles. Den vokser for hver dag der går, og når man tror den ikke kan blive større, overraskes man endnu engang med et hjerte der bobler over når Sophia sender en' et smil, når hun danser rundt i stuen med hendes far, når tøsen ligger hovedet på skrå og synger Barney sangen "I love you"!!! Kunne blive ved med oplevelserne, for dem har der været massevis af siden vi mødte denne skønne pige.

Vores liv har forandret sig i en sådan grad at det ikke kan forklares. Selvom det er en kæmpe omvæltning at blive forældre, er det også en gave at opleve udviklingen af Sophia, der fra den lille betuttet pige vi hentede i Sydafrika, nu udvikler sig med lynets hast, kan gå og kravle op af trappen, begynder at sige ord der kan forståes, giver os kærlige kys og kram og gerne vil have nærhed.
Hun sover igen igennem de fleste nætter, og ja, det i sig selv giver jo mere energi til dagene :)

Vi er ovenud fyldt op med kærlighed til vores dejlige datter 


Vores lille betuttede pige 





Sophias første jul 2013 






Så skal julegaverne sættes op - Og jeg hjælper far!!







Nu med eget køkken 





Så fejres der nytår med fest og dans!!




2014 bliver ligeledes et år der på ET punkt bestemt også vil komme til at stå som et stort øjeblik i vores liv.
Et lille mirakel er sket, og Sophia skal være storesøster til endnu en lille pige der kommer til verdenen en gang i april måned. 
Vi er dybt taknemmelige og fyldt op med kærlighed over dette mirakel havde vi ikke set komme. 

Med ønsket om et dejligt nytår til jer alle der læser med  - Et lille glimt af lillesøster der ligger trygt og godt i mors mave.