onsdag den 25. september 2013

Nu har Sophia snart fødsesldag

Nu har vi kendt til Sophia i over 1 måned  - Og SHIT hvor er det hårdt ikke at vide hvornår vi får hende i vores arme - bare det at vide at vi SKAL afsted en bestemt dato må give mere ro end det vi føler lige nu.

Jo mere vi har klar herhjemme - jo mere savn mærker vi. Børneværelset begynder at ligne noget nu. Der er pusleplads og legetøj. Der er seng og der er lamper. Tøjet er vasket og lagt på plads.  Men hun mangler lige der midt i det hele.

Vi håber indenfor den næste uge, at Tina fra AC Børnehjælp vil ringe og give os den ventede udrejse dato.







søndag den 8. september 2013

Så blev det vores tur - Og vi er nu MOR og FAR

Endelig er det vores tur til at komme med et jubelråb

- Vi er blevet forældre til den SMUKKESTE lille prinsesse fra Durban - Og vi er rundt på gulvet, forvirrede, nervøse, overlykkelige.. og jeg kunne blive ved..Vi fik den endelige godkendelse i onsdags og har kendt til vores lille pige på 11 mdr i snart 3 uger.. Billedet er snart så krøllet og slidt at det kræver et nyt så vi håber at vi snarest får en udrejse dato til SA Nå ja - Fik jeg sagt jeg er ovenudlykkelig og rundt på gulvet ...

Jeg vil skrive mere når jeg lige får samlet mig  og ligeledes opdatere de andre sider..

Vi vil bruge bloggen mens vi er afsted til at opdatere med billeder og små historier fra vores til i Sydafrika. Men indtil da går det nok lidt trægt herpå - Der er pludselig massevis af projekter der skal ordnes før vi rejser..

En lille sød historie fra aftenen hvor vi fortalte forældrene det:

Vores forældre var inviteret ud den dag "vores sag blev sendt afsted" Og faktisk hoppede vores nummer ned til nr. 13 samme dag.. Så der var jo nok at fejre 
Da forældrene kom blev glassene fyldt op og vi skulle skåle for endnu et vigtigt hop !!

Jeg havde forinden klippet et billede af Sophia Nosipho til et puslespil hvor vi havde den "vigtige brik" med ansigtet.
De fik hver en kuvert og fik afvide at jeg håbede de ville være med til en lille samarbejdsøvelse nu vi jo snart håbede på at der kom et barn vi skulle hjælpes ad med for at give han/ hun den bedste barndom ... 
Begge forældre par tænkte vist sit!! "Nå nu er hun igen igang med hendes lidt alternative tilgang til livet" !!! 

De fik dog samlet puslespillet og jeg lagde til sidst ansigtet i billedet - Der var helt stille og bagefter fortalte de fra flere sider "at det var da noget mærkeligt noget at der lå et barn på gulvet for de vidste da godt det var det vi ventede på " 

Først da jeg sagde "dette er så jeres lille barnebarn Sophia" gik det op for dem at der var en mening med billedet!! 

Min mor er ikke en kvinde der normalt viser følelser med tårer... Men har aldrig hørt hende hulke så højt .. min far og svigermor spurgte flere gange om det var rigtigt nok - Ja og min svigerfar - han sad bare på hug og kiggede på billedet i lang tid før han sagde noget!! 

Sikke en følelsesladet aften og får helt tårer i øjnene når jeg tænker tilbage nu 


Ingen tvivl om vi har en familie der glæder sig ligeså meget som vi gør