onsdag den 31. august 2011

Til mit barn..


To kvinder

Engang var der to kvinder, som ikke kendte hinanden
En har du aldrig kendt
Den anden kalder du mor

Ud af to forskellige liv skabtes du som én, vidunderlig person:
Den ene gav dig livet
Den anden lærer dig at leve det

Den ene gav dig behov for kærlighed
Den anden er der til at give dig den

Den ene gav dig nationalitet
Den anden gav dig et navn

Den ene gav dig medfødt talent
Den anden viser dig hvordan du udnytter det

Den ene gav dig følelser
Den anden dæmper din angst og trøster dig

Den ene så dit første blik til verden
Den anden tørrer dine tårer og tæller dine smil

Den ene søgte at give dig et hjem men kunne ikke
Den anden bad til Gud om et barn og blev bønhørt

Du spørger:
“Arv eller miljø, hvad præger mig mest?”
Svaret er:
“Ingen af delene, men to forskellige slags kærlighed”

af Audrie LaVigne

Opdateret ventekalender

Tja - Vi var ikke helt klar på at tingene gik "så hurtigt" - Så pludselig skulle vi jo komme op med 3 nye ønsker ret hurtigt...

De er dog kommet på og vi glæder os til flere spring på listen.. Hver gang der kommer nye børn fra SA, så er vi  jo nærmere vores tumling...

Uhh ha da da hvor det går...

Endnu et spring op af listen... Godt vi kom på nu inden "de andre" opdager det... :O)

tirsdag den 30. august 2011

HOP ...

Så var det første hop på listen.... Viiildt... Nu nr. 64 ......

fredag den 26. august 2011

SÅ ER VI DER......

Pludselig ser jeg vores nummer på ventelisten da jeg tjekker AC's hjemmeside i morges....

Vi er nu administrativt gravide - og venter 1 barn eller tvillinger ... Det er SGU rigtigt nok....

tirsdag den 16. august 2011

Og vi venter og venter og venter

Vi er bare ikke heldige i disse tider.. Vores sagsbehandler har brækket armen så skriveriet af vores rapport, der skal sendes til AC Børnehjælp, bliver forsinket... Ligeledes vores plads på ventelisten..

Vi må da regne med at vores tålmodighed bliver forbedret med alle disse "prøvelser"..

Vi er stadig enige om vi skal på Sydafrika ventelisten - og at vi vælger at få tilsendt "børn søger forældre listen".

Der er pt 67 på ventelisten.  - Da adoption er påvirket af rigtig mange faktorer, er der ingen garanti for at vi kan regne med at estimatet på godt 3 år til barn i forslag holder. Vi håber selvfølgelig på at formidlingen vil fortsætte som hidtil i år.  - 20 tumlinger er der kommet fra SA til nu. Ca 30 børn forventes bragt i forslag.

Vi vil rigtig gerne pointere at der ikke er chance for at vi "lige pludselig" bliver ringet op det næste år minimum. Vi kommer nemlig kun på en puljeventeliste. Dette er beskrevet før på bloggen. - Så tjek de andre indlæg

Vi håber at september byder på en plads på ventelisten...

torsdag den 4. august 2011

VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så skete det  endelig - Vi er blevet GODKENDT til adoption - 1 barn eller tvillinger i alderen 0-36 måneder...

Forstår det ikke helt endnu..  Vi har en mail fra sagsbehandleren hvor der står

Hej Dorthe og Torben
Tillykke – jeg har netop fået at vide, at samrådet har godkendt jer til tvillinger ;-)   Brevet herom bliver sendt herfra  i morgen.
Mvh
Åse

Og tro mig, kan en mail slides op, så sker det inden længe.. Har haft åbnet den massevis af gange for jeg må bare være sikker på der ikke stod det modsatte...

Tusind for alle de dejlige beskeder i går både sms'er og opkald..  Vi tog en tur ud og spise, for at fejre os selv og vores kommende barn/ børn.. men hold da op hvor var der stille til tider.. Sad begge og tænkte dagen, og ikke mindst månederne igennem, op til denne besked.. 

Nu afventer vi at statsforvaltningen sender godkendelsen til AC børnehjælp, og når det sker, så skal vi på venteliste  - Og VENTE ....

Vil lige åbne mailen igen og tjekke om vi nu ER godkendt...